fokus på centralbankerne

Noget tyder på, at kampen mod inflationen er vundet. I hvert fald satte Den Europæiske Centralbank endnu en gang renten ned i sidste uge, og nu venter jeg spændt på meldingen fra den amerikanske centralbank.

ECB sætter renten ned igen
Torsdag satte Den Europæiske Central Bank renten ned fra 3.75% til 3.5%, og nogle timer efter fulgte den danske nationalbank trop og sænkede også renten med 25 basispoint. Det var dermed den anden rentenedsættelse fra ECB, som tilbage i juni begyndte at føre en mere lempelig pengepolitik.

Der var ikke de store overraskelser fra ECB, og markedet havde forventet, at renten ville komme ned. Men ECB-chef Christine Lagarde var forholdsvis klar i mælet om, at retningen herfra er yderligere rentenedsættelser.

Rentenedsættelsen har indtil videre ikke haft den store effekt på de fleste danskere, men for dem, som sidder med realkreditlån med helt kort rentebinding, vil man kunne mærke det næste gang, renten tilpasses. Det går dog den rigtige vej, og Nordeas nuværende prognose er, at ECB sætter renten ned igen til december, og at renten ved udgangen af 2025 ligger omkring 2.25%. Så begynder det for alvor at kunne mærkes for både husholdninger og virksomheder, som har skulle døje med de høje renter de seneste par år.

Rentemøde i USA – hvor aggressivt går Fed til værks?
Siden inflationen skød i vejret i 2021 har der været et enormt fokus fra centralbankerne om at bekæmpe den. Den amerikanske centralbank var længe om at reagere på de stigende priser, da de mente, det var et midlertidigt fænomen. Men i starten af 2022 erkendte de, at de havde taget fejl, og pludselig fik de travlt med at hæve renten. De hævede renten første gang i marts 2022, og efterfølgende var vi vidne til den hurtigste og mest markante stramning af pengepolitikken i fire årtier. Fra starten af 2022 til juli 2023 blev renten hævet fra 0.25% til 5.5% og har ligget der lige siden.

På det seneste er centralbankernes fokus flyttet fra inflationen og over på økonomien. Der begynder nemlig at være tegn på, at jobmarkedet i USA ikke er helt så stærkt, som det har været. Vi mener, at vi kommer til at se en afmatning på jobmarkedet og i økonomien, men vi mener ikke, at USA er på vej i recession. Der er dog ingen tvivl om, at det er på tide, at Fed sætter renten ned og tilpasser renten til det aktuelle inflationsniveau. Inflationen er kommet betydeligt ned over de seneste år, og det seneste inflationstal for august måned lå på 2.6%. Selvom inflationen stadig ligger over Feds målsætning, vil den inden længe ramme 2%, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som nu.

Vi forventer, at Fed-chef Jerome Powell på rentemødet 18. september vil meddele, at renten sænkes med 0,25 basispoint. Men det kan ikke udelukkes, at de går mere aggressivt til værks og sænker renten med 50 bp. Der er dog en del hensyn, de skal tage. Det, som taler for en større rentenedsættelse på 50 basispoint er, at Fed vil undgå, at de ligesom i 2022 er for langsomme til at reagere på de svagere jobtal og "er efter kurven", som man siger. På den anden side kan en større rentenedsættelse også give et uhensigtsmæssigt signal om, at de er bekymrede for økonomien. Det tyder de seneste udmeldinger fra diverse Fed-medlemmer dog ikke på. Lige nu er markedet meget i tvivl og indikerer, at det er 50/50, om det bliver 25 eller 50 basispoint.

Det bliver som altid spændende – og jeg sidder i hvert fald klar med popcornene foran skærmen onsdag aften, når Fed-chef Jerome Powell går på talerstolen.