Business Analysts med interesse for analyse og opstart af it-projekter


Brænder du for at modne og opstarte projekter, der gør en samfundsmæssig forskel? Er du god til at sætte dig ind i kompliceret stof, der kan implementeres? Og er du samtidig en stærk analytiker og ferm til at samarbejde med mange interessenter? Så er det måske dig, vi søger.

Tolddomænet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er i tæt samarbejde med Toldstyrelsen i gang med at udvikle Toldstyrelsens IT-systemer, der understøtter samfundskritiske opgaver. Toldområdet har siden 2014 haft stor bevågenhed fra EU Kommissionen, hvilket har sat højere krav til eksisterende arbejdsgange og dertil opstår der løbende nye initiativer på toldområdet, som skal implementeres. Hertil søger vi lige nu flere business analysts til vores team, som arbejder med modning og opstart af nye projektinitiativer samt sikrer, at projektinitiativer smidigt bliver overleveret til projektorganisationen.

Interesse for projektopstart og it-udvikling

Det er teamets primære opgave at sikre, at de nye initiativer får den bedste opstart og bliver givet godt videre til projektkontorerne i tolddomænet. I dit daglige virke vil du derfor også være i dialog og arbejde med en bred kreds af interessenter, herunder kolleger fra kontorer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og vores kolleger i Toldstyrelsen. Det er derfor vigtigt, at du kan indsamle viden fra mange forskellige fagligheder og perspektiver og bearbejde, sortere og konsolidere den. Det er væsentligt, at du har en interesse for IT og mod på at sætte dig ind i arkitektur, test og sikkerhed. Vi arbejder ud fra Statens IT-projektmodel, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til denne og ellers sørger vi for at klæde dig på. En anden vigtig opgave i teamet er at udarbejde konsekvensanalyser, som skal klæde ledelsen på til at træffe beslutninger.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Facilitering af workshops med interessenter
  • Projektopstart
  • Besvarelse af forespørgsler
  • Analyse af initiativer
  • Udarbejdelse af løsningsscenarier, der skal bruges som beslutningsoplæg
  • Udarbejdelse af ledelsesmateriale
  • Hjælp med at besvare ad hoc-baserede bestillinger

Som BA i Pipelineteamet samarbejder jeg med en bred vifte af fagligheder i UFST og Toldstyrelsen om at forme fremtidige toldsystemer. Arbejdsopgaverne er lige dele spændende, forskelligartede og udfordrende, og i et arbejdsmiljø, hvor vi bakker hinanden op og har det sjovt undervejs.

- Kristian Eistorp, Business Analyst (BA)

Interesse for projektopstart og it-udvikling

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, eller nogle års erfaring med lignende opgaver. Derudover er det vigtigt, at du kan formulere dig klart og har et højt skriftligt niveau.

Som person er du ansvarlig og sætter en ære i at bidrage til gruppens arbejde og levere kvalitet. Du arbejder struktureret og selvstændigt og kan både arbejde i detaljen, men har også god forståelse for det store billede. Du trives med opgaver, hvor du selv skal styre processen og sikre fremdrift. Hvis du mangler information, er du opsøgende for at få information fra relevante kolleger på tværs af organisationen. Derudover trives du med at samarbejde med forskellige fagligheder og du deler gerne viden, så vi sikrer den bedste koordinering og vilkår for vores arbejde.

Din nye arbejdsplads

Du bliver ansat i kontoret PMO og Product Management, der består af flere teams, som blandt andet har ansvaret for porteføljestyring, ekstern rapportering og opstart af nye projekter. Du får derfor en række professionelle og kvalitetsbevidste kolleger med forskellig uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer læring og arbejdsglæde højt. Stemningen er god, og selvom vi har travlt, hjælper vi hinanden. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm Station, og vi har gratis parkering i kælderen.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send dit CV med en motivation for stillingen samt eksamenspapirer via nedenstående link senest den 23. september. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte team lead Katrine Frederiksen på 6021 5158.

Der kan indgå en logisk test, case og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Arbejdssted

Frederiksberg

Vigtige datoer

Indrykket:
5. september 2024
Ansøgningsfrist:
23. september 2024

Job hos virksomheden