Et af de mest effektive midler mod dræbersnegle er at ødelægge deres æg. Her får du guiden til at finde de små dræbersnegle-æg – og ikke de gode snegles.
Indhold
- Hvornår lægger dræbersnegle æg?
- Hvor finder du deres æg?
- Sådan genkender du dræbersnegle-æg
- Sådan fjerner du æggene fra haven
Hvornår lægger dræbersnegle æg?
Plagen fra dræbersneglen er sæsonbetonet og frem for alt et sommerfænomen. Den danske vinter er dræbende kold for en fyrig dræbersnegl. Tidligere har man derfor troet, at de få overlevende dræbersnegle lagde deres æg om foråret, og at de derved sikrede artens beståen. I dag ved man, at september faktisk er højsæson for dræbersneglenes æglægning.
Kan dæbersnegle og deres æg overleve frost?
Snegleæg og små dræbersnegle, der er blevet udklækket i løbet af sensommeren, kan godt overleve selv en ret streng vinter. Deres forældre dør, når frosten kommer.
Her lægger dræbersnegle deres æg
Dræbersnegle er dygtige til at beskytte deres afkom. De er meget drevne til at finde lune og fugtige steder. Æggene lægges som regel ikke frit på jorden, men er til gengæld ofte lagt i klynger af 30-60 æg.
Hvis du vil finde snegleæggene, skal i gang med at løfte alt, hvad der løftes kan. Kig under:
- Bunddække ved stauder, grene, stedmoderplanter og lignende
- Gamle træstubbe
- Kompostbunker
- Grenaffald
- Plastik og træ
- Urtepotter
Fandt du en masse dræbersnegle eller æg på bestemte steder i haven sidste år, så led de samme steder. Sneglene er nemlig forudsigelige i deres æglægning. De går typisk efter steder, hvor der er lunt, og hvor jorden er fugtig.
Sådan ser dræbersneglenes æg ud
Du kan spotte den iberiske skovsnegls æg på disse kendetegn:
- Æggene er skinnende blanke, når de er nylagte. De bliver matte efter et par dage.
- Farven på æggene går fra mælkehvid til gullig, jo længere de ligger.
- Æggene er ofte lidt ovale. Dette er i modsætning til den sorte skovsnegls helt runde æg.
- Æggene er ca. 3-4 mm. i omkreds. Dette er i modsætning til vinbjergsneglens æg, der er ca. dobbelt så store.
- De er aldrig gennemsigtige eller geléagtige.
Det er vigtigt, at du sørger for, at det faktisk er dræbersnegles æg, du skaffer af vejen. Det skulle nødigt være æg fra leopardsneglen, vinbjergsneglen eller den sorte skovsnegl, som allerede har det svært på grund af invasionen af dræbersnegle. Du skal ikke ødelægge æg, der er gennemsigtige og geléagtige. De tilhører andre snegle, som ikke er invasive.
Sådan fjerner du dræbersneglenes æg fra haven
Put æggene op i en plastikpose. Hvis du føler dig tryg ved din udendørs affaldsopbevaring, så skal du bare binde en knude om posen og smide den ud i skraldespanden.
Vil du være helt sikker, så er kogende vand en ufejlbarlig metode. Hæld kogende vand ud over æggene på det sted i haven, hvor du har fundet dem. Vil du være helt sikker på, at dræbersneglenes æg bliver destrueret, kan du samle æggene op og derefter putte dem ned i for eksempel en gammel gryde. Hæld derefter skoldhed vand over dræbersnegle-æggene. Voilá – massakren er fuldendt!
Derfor skal du fjerne æggene
I Danmark er dræbersneglene en plage. Den invasive snegleart – også kaldet Iberisk Skovsnegl – mangler nemlig naturlige fjender i Danmark. I Sydfrankrig og på Den iberiske Halvø, hvor sneglene er hjemmehørende, går de til under den bagende sommersol. Vores mere moderate og våde klima er kræs for dræbersneglene. Dræbersnegle er i sig selv ikke skadelige, men volder haveejere store problemer, når de i hundredvis indtager haven samtidig. Mængden gør dem ulækre, og de kan spise en stor del af havens planter.
I løbet af en sommersæson kan én enkelt dræbersnegl lægge 400 æg, hvilket gør bekæmpelsen meget vanskelig.
Er din have plaget af skadedyr?
Ved sommertid kan haveejere opleve en opblomstring af irriterende gæster såsom voldsnegle, flåter, hvepse, bladlus og myrer, der trives i det fugtige danske klima. Du kan finde gode råd til, hvordan du bekæmper disse skadedyr i haven her.
Se, hvilke af køkken- og blomsterhavens planter dræbersneglene spiser – og ikke spiser! Du kan også læse meget mere om skadedyr i haven her.
Kilder: Blandt andre Naturstyrelsen
Artiklen er opdateret i 2024.
