Den rå udestue:
Hvad:
Udestue til et klassisk typehus i gule mursten fra 60’erne.
Hvem:
Arkitekt Torben Kjær, hans kone og tre børn.
Beskrivelse af ombygningen:
Torben Kjær har selv bygget udestuen i sin egen have. Den er på 15 m² og hovedsageligt bygget i genbrugsmaterialer. Ruder, ventilationslameller, spær, tagplader og meget træ er fra en kollegas gamle udestue, mens mursten er fra en 130 år gammel lade. Herudover er der belægningstegl på gulvet købt billigt som 2. sortering på et teglværk. Fundament + brædderne øverst på udestuen er nye materialer.
Økonomi:
Den selvbyggede udestue har kostet 15.000 kr. Uden genbrugsmaterialer og selvbyg mener Torben Kjær, at den ville have kostet ca. 100.000 kr.
Hvad var formålet med udestuen?
Som en familie på fem er det lidt trangt at bo på 107 m². Udestuen skulle derfor give os et ekstra rum og være kombineret opholdsstue og drivhus. Samtidig er det en billig måde at forlænge udesæsonen på.
Vi har en relativt stor have og derfor masser af plads her. For at undgå at spærre for lyset i vores bolig har vi valgt at placere udestuen som en fritlagt pavillon i haven. Vi har senere også bygget et legehus, et hegn mod naboen og en terrasse. Sammen med hovedhuset er de alle med til at give følelsen af et gårdrum. Det skaber rum og giver intimitet i en stor have.
Hvad er grundtanken i udestuen?
For at holde prisen nede ville vi lave udestuen af genbrugsmaterialer. Der gik undervejs sport i, hvor meget vi kunne finde brugt, hvilket endte med cirka 80%. Nye materialer havde selvfølgelig været i bedre kvalitet, men der var hverken råd eller svamp i de brugte, og ved at male det lidt trætte træ sort og montere aluminiuminddækninger virker udestuen i dag moderne og nutidig.
Der var dog ikke nok ruder til en udestue i den størrelse, vi ønskede. Desuden syntes vi, at det var smart med en fast væg som rygstøtte i et materiale, der kan optage varme fra solen i løbet af dagen. Vi fandt derfor nogle gratis mursten fra en gammel lade, der var styrtet sammen i en storm. På gulvet har vi lagt belægningstegl, vi har købt som 2. sortering på et teglværk. Under dem er der lagt sand, så det overskydende vand fra planterne let kan sive ned i jorden, når vi vander dem.
Hvad var de største udfordringer?
Det var svært at overholde vores mål om en billig udestue i genbrugsmaterialer. Som arkitekt har jeg selvfølgelig kontakter og ved, hvor man skal kigge. Men generelt gælder det om at være opmærksom. Både blandt naboer på vejen, hos kollegaerne på arbejdet, i fodboldklubben eller hvor man ellers kommer. Mange mennesker vil gerne give materialer væk gratis, hvis de kan slippe for at pille det ned eller køre det væk. Flere virksomheder som Genbyg lever desuden af at skille gamle hus ad og sælge materialerne på ny, og Den Blå Avis er også god.
Den romantiske udestue
Hvad:
Udestue fra 2016. Bygget på murermestervilla fra 1930’erne
Hvem:
Familie bestående af mor, far og en datter.
Beskrivelse af ombygningen:
Udestuen er på ca. 16 m². Måler 4,4 m. gange 4,4 m. Udestuen har zinktag, hvidmalet træbeklædning af fyrretræ, hvidmalede vinduer og fyrtræsgulv.
Økonomi:
Udestuen har kostet 600.000 kr., mens arkitekthonorar lå på 60.000 kr. Arkitekten rådgav med skitsering, projektering, myndighedstegninger og opfølgning
Arkitekt: Jørgen Dahlgaard
Hvad var formålet med udestuen?
På familiens terrasse i haven var der ofte meget vind, hvorfor de ikke brugte den så meget, som de gerne ville. De ønskede sig derfor en udestue, så de kunne nyde udsigten og haven, men samtidig få lidt læ. Der skulle selvfølgelig være masser af vinduer i, så placeringen ved Svendborgsund kunne komme til sin ret. Desuden ville de gerne have varme i, så den er rar at sidde i hele året.
Hvad er grundtanken i udestuen?
Familien ønskede sig udestuen i samme traditionelle stil som deres hovedhus – en murermestervilla fra 1930’erne. Jeg har derfor videreført principper herfra, så de passer sammen. Det gælder materialer, farver og vinduer. Fx har jeg indsat nogle små vinduer over udestuens store vinduer på samme måde, som der er i hovedhuset. Det er en fin detalje, der bløder lyset op og gør kontrasten mellem de store ruder og loftet mindre. Vinduerne og udestuens facade er desuden malet hvide, så de passer til murermestervillaens traditionelle, hvide vinduer.
Hvad var de største udfordringer?
Familien her valgte en opvarmet udestue, så de kan bruge den hele året rundt. At den er opvarmet betyder dog, at den bliver betragtet som en tilbygning, hvorfor den skal overholde bygningsreglementets krav for varmetab. Det er svært at leve op til, når der er så meget glas. Derfor har vi efterisoleret hovedhusets tagetage for at vinde lidt varme her til det samlede regnskab.
Desuden er det ofte et problem, at udestuer bliver for varme om sommeren. Alle vinduer kan derfor åbnes, så der kan komme gennemtræk. Vinduerne er hængslet foroven i stedet for i siden. På den måde får familien luft ind, men er samtidig sikret læ.
5 råd før du bygger en udestue
- Gennemtænk placeringen nøje, så udestuen kommer til at ligge perfekt i forhold til solen, udsigten og haven. Overvej også fra hvilket rum, der skal være adgang til udestuen.
- Tag hensyn til husets stil og arkitektoniske udtryk, fx ved at genbruge stilelementer fra det oprindelige hus i udestuen. På den måde skaber du harmoni og sammenhæng imellem nyt og gammelt.
- Gør lidt ekstra ud af vinduerne. De er et dominerende element i en udestue og i høj grad med til at definere stilen.
- En udestue tæller med i etagearealet, og det er derfor vigtigt, at du sikrer, at byggeriet ikke kommer i konflikt med grundens bebyggelsesprocent, som normalt ligger på 30% i parcelhusområder.
- Spar ikke på rådgivningen. Sørg for et par professionelle øjne på projektet fx en arkitekt. Så får du en mere harmonisk udestue, som er lovlig og byggeteknisk sund.
Opvarmet eller uopvarmet?
En opvarmet udestue er mere anvendelig end en uopvarmet. Samtidig slipper du for problemerne med fugt og kondens, der kan give skimmelsvamp – især hvis udestuen ikke er tilstrækkeligt ventileret.
En opvarmet udestue betragtes som en tilbygning og skal derfor opfylde bygningsreglementets krav til beboelse, fx isolering og tæthed. Det kan betyde, at vinduesarealet skal reduceres eller at der skal kompenseres andre steder i huset i form af efterisolering.
Husk at det altid kræver en byggetilladelse at opføre en udestue – uanset om den er opvarmet eller uopvarmet.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger og er dækket af en særlig ansvarsforsikring, der også dækker selvom arkitekten lukker sin virksomhed.
Se flere projekter på danskeboligarkitekter.dk.
