Overraskende: Derfor skal du huske at LUKKE vinduet på varme sommerdage

Er du blandt dem, der lufter ekstra meget ud i sommervarmen? Så skal du tænke dig godt om. Luften, du slipper ind, kan skabe problemer i dit hjem.

et åbent vindue

Det lyder helt bagvendt, men varme sommerdage øger chancen for skimmelproblemer i kælderen – og udluftning kan gøre ondt værre. Det skriver viivilla.no

“Varm luft indeholder meget fugt. Når denne luft kommer ind i en kølig kælder, begynder den at kondensere. Resultatet kan være en opblomstring af skimmelsvamp”, forklarer biologen Kolbjørn Mohn Jenssen.

Mens det er mellem 20 og 30 grader udenfor og i stuen, er det normalt køligere i kældre, hvilket ifølge Jenssen gør dem mere udsatte.

Læs også: Fugt i kælderen – sådan undgår og tjekker du for fugt

Sådan undgår du, at den varme luft skaber fugt i kælderen

For at undgå at skabe gode betingelser for skimmelsvamp på varme, fugtige sommerdage er der et par simple, men vigtige tip, du bør følge.

“Undlad at lufte ud eller åbne vinduerne nedenunder, og overvej at skaffe dig en affugter”, siger Jenssen.

Hvis du har en soveværelse i kælderen, skal du være ekstra forsigtig. Træk sengen ud fra væggen, og rengør den ordentligt. I nogle tilfælde bør du overveje at installere en ventilator i rummet, som automatisk trækker den fugtige luft ud af kælderen. 

Hold så vidt muligt døre og vinduer til kælderen lukkede i de varmeste måneder, hvis du har en kølig kælder. Men husk at åbne dem igen, når varmen er væk, så du har god ventilation i de resterende måneder.

Fugt skader hus og sundhed

Skimmelsvamp påvirker indeklimaet negativt. En række undersøgelser har vist en sammenhæng mellem fugtproblemer i bygninger og en øget forekomst af irritation af luftvejene og i mindre grad astma.

Andre effekter som træthed og hovedpine forbindes også med fugt.

Læs også: Den fugtige kælder kan let blive tør igen

Søg hjælp, hvis du er i tvivl

Hvis du har mistanke om et dårligt indeklima med fugtproblemer og skimmel, bør du hurtigst muligt finde årsagen til problemet.

“I bedste fald kan du nøjes med at lukke nogle vinduer på varme, fugtige sommerdage. I værste fald skal der større arbejde til. Under alle omstændigheder er det ikke sjovt at finde ud af, at sommerkondens var årsagen til, at man har betalt dyrt for reparationer”, siger Kolbjørn Mohn Jenssen.

Ajourført 2024

Mest læste artikler